Sandie L. Kristensen - 2. års elev, Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen
Jeg hedder Sandie L. Kristensen. Jeg er 21 år og kommer fra Skals. Jeg er ansat ved Thisted Kommune i Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen. I øjeblikket sidder jeg i Handicap- og Psykiatriafdelingen i administrationen, hvor jeg arbejder med mange forskellige administrative arbejdsopgaver, som jeg synes er rigtig spændende.
I løbet af min elev tid skal jeg rundt i de forskellige afdelinger i Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen. Jeg er startet i Byrådssekretatiatet, hvor jeg var i 3 måneder hvilket jeg synes, har været en rigtig god oplevelse. De tog godt rigtig godt imod mig,
da jeg startede og mine kollegaer er rigtig søde og rare. De er altid klar til at hjælpe, hvis der er behov for det.
Jeg søgte ved Thisted Kommune, fordi jeg rigtig godt kunne tænke mig en kontoruddannelse indenfor det offentlige. Jeg søgte også fordi, jeg synes at, det er en rigtig spændende arbejdsplads, der giver én lov til at udvikle sig og fordi der ikke er to dage, der er ens, hvilket var lige hvad jeg ledte efter.
Det jeg rigtig godt kan lide ved denne uddannelse, er at man kommer omkring mange forskellige områder inden for én afdeling, så man hele tiden lærer noget nyt.
Naja S. M. Østergaard - 2. års elev, Beskæftigelses-, Social- og Sundhedsforvaltningen
Jeg er ansat i Beskæftigelses, Social og Sundhedsforvaltningen ved Thisted Kommune. Jeg sidder på Rådhuset i Thisted, hvor jeg det første år af min elevtid sad i Borgerservice. De første 4 måneder sad jeg i afdelingen, hvor man behandler ansøgninger om boligstøtte, pension og børneydelser. Resten af året sad jeg i afdelingen, hvor man bl.a. arbejder med pas, kørekort og folkeregister.
Det sidste år af min elevtid skal jeg være lidt rundt omkring. Jeg skal bl.a. være i
Byråds- og direktionssekretariatet og i HR Personaleservice.
Jeg har altid ønsket mig en kontoruddannelse, og da Thisted Kommune søgte elever, var jeg slet ikke i tvivl om, at jeg ville søge. For det første har jeg hørt meget godt om Thisted Kommune. Og for det andet ville jeg gerne have en god og alsidig uddannelse.
Det er rigtig spændende, at jeg kommer i forskellige afdelinger på Rådhuset. På den måde vil jeg få meget stor indsigt i hele organisationen.
Jeg er rigtig glad for at være ansat med Thisted Kommune. Jeg får mere og mere ansvar for hver dag der går, og min hverdage er ikke ens.
Anne Sofie Langhoff Wenzel – 2. års elev, Teknisk Forvaltning.
Jeg er ansat som voksenelev i Teknisk Forvaltning ved Thisted Kommune. Efter flere års ansættelse i det private erhvervsliv, har jeg valgt at tage uddannelsen inden for kontorspecialet offentlig administration. Jeg syntes, at uddannelsen er meget alsidig og giver mig mange udfordringer, samt udviklingsmuligheder både i elevtiden, men også efter endt uddannelse med bl.a. videreuddannelse m.m.
Som elev ved Thisted Kommune kommer man rundt i forskellige afdelinger og forvaltninger. Jeg har i mit 1. år været i følgende afdelinger: Affald & Beredskab, Plan & Byg, Byrådssekretariatet og på Økonomikontoret.
Jeg er blevet taget rigtig godt imod, og synes at der bliver vist tillid til mig i de arbejdsopgaver jeg får tildelt. Endvidere syntes jeg, at kommunen laver mange tiltag for at ryste medarbejderne sammen og skabe et godt samarbejde på tværs af afdelingerne. Dette er med til, at man som nyansat hurtigt bliver en del af fællesskabet og lærer sine kollegaer at kende.
Line Kjærulff Jensen – 2. års elev, Børne- og Familieforvaltningen
Efter endt Hg2 kontorlinjen, blev jeg ansat i Børne- og Familieforvaltningen den 1. september 2011. Jeg blev rigtig glad for at få jobbet som kontor elev på Thisted Kommune, da det lige var det sted jeg godt kunne tænke mig at være. Jeg blev taget rigtig godt imod af alle. Det er nogle søde kollegaer og det har meget at sige, når man var helt ny og skulle vænne sig til de nye omgivelser. Jeg er rigtig glad for min elevplads og det kan i stor grad anbefales, at blive elev ved Thisted Kommune.
Jeg har nu været rundt i forskellige afdelinger og det har været rigtig godt indtil videre, jeg har blandt andet været i Familierådgivningen, Dagplejen, Dagtilbud, PPR, Undervisning og fritid, Direktions- og byrådssekretariatet. Det er alle sammen rigtig spændende afdelinger og jeg har været glad for at komme der. Jeg mangler at være i Center for økonomi og analyse som jeg skal starte i den 1. december 2012. Når jeg så har haft mine 3 måneder der, skal jeg tilbage igen til Undervisning og Fritid indtil min elevtid er ophørt.
Jeg ser rigtig mange muligheder efter min elevtid er slut. Jeg kunne godt tænke mig at arbejde inden for Familierådgivningen der har med børn og unge at gøre, der har problemer i hverdagen.
Pernille Madsen – 1. års elev, Borgerservice, ydelser
Jeg er ansat som voksenelev ved Thisted Kommune. Det første halve år af min uddannelse er jeg i afdelingen borgerservice, hvor jeg arbejder med kontanthjælpssager. Det er rigtig spændende, og jeg føler, at jeg får nogle gode kompetencer med mig til et fremtidigt arbejde i det offentlige.
Jeg har valgt kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, fordi jeg gerne vil arbejde ved det offentlige og fordi jeg mener, at det er en bred uddannelse, der åbner gode jobmuligheder i fremtiden.
Jeg er glad for mit arbejde ved Thisted Kommune. Hver morgen bliver man mødt med smil og godt humør.
Mine kollegaer er søde, og der er altid hjælp at hente, når man har brug for det.
Karina Nexgaard Nielsen - 1. års elev, Teknisk Forvaltning
Jeg er ansat som elev ved Thisted Kommune i Teknisk Forvaltning, hvor jeg sidder i Drifts- og Anlægsafdelingen. Jeg er blevet taget rigtig godt imod og der vises tillid til mig i de opgaver jeg får. Drifts-og Anlægsafdelingen rummer rigtig mange spændende og forskellige opgaver – sekretærfunktioner, økonomiopgaver, telefonopgaver, opgaver med hjemmesiden m.m.
Efter nogle år i det private erhvervsliv ønskede jeg en kontoruddannelse indenfor det offentlige og synes Thisted Kommune var det helt rette sted – både under, men også efter endt uddannelse.
Gennem min 2 årige elevtid skal jeg omkring forskellige afdelinger og forvaltninger bl.a. HR-afdelingen, Borgerservice, Byrådssekretariatet – en alsidig uddannelse med masser af muligheder og ansvar.
Jeg er rigtig glad for min elevplads, hvor der ikke er 2 dage, som er ens.